om

noa redington

Noa Redington har mange års erfaring fra kernen af politiske maskinrum i Danmark. Fra 2008 - 2015 har han været rådgiver for Helle Thorning-Schmidt og er nu  politisk kommentator for Politiken og TV 2 News samt forfatter og foredragsholder.

Mere end 30 års politisk engagement

Noa Redington er født d. 12. september 1971 i Stockholm. Han startede sit politiske engagement allerede i 1986 og var medlem af bestyrelsen for Landsorganisationen af Elever (LOE), hvor der blev sat fokus på elevers rettigheder og bragt politiske holdninger på dagsordenen.


Redaktør, særlig rådgiver og politisk kommentator

Noa er uddannet i Statskundskab fra Københavns Universitet samt Columbia Universitet i New York og har siden arbejdet som redaktør på flere nyhedsmedier, herunder Weekendavisen og Ugebrevet Mandag Morgen. Det er dog især rollen som særlig rådgiver for tidl. statsminister Helle Thorning-Schmidt, der har gjort Noa Redington kendt af offentligheden. I den rolle har Noa været en central aktør helt inde i kernen af det politiske maskinrum i Danmark og kender derfor det politiske spil bedre end de fleste.


Højaktuelle skarpe politiske analyser

I dag arbejder Noa Redington som politisk kommentator på henholdsvis Politiken og TV 2 News, hvor han analyserer det aktuelle politiske landskab og leverer indsigtsfulde bidrag til at komme effektivt rundt om den politiske dagsorden.

BOOK noa redington TIL DIT EVENT